Folkehuset Kolding holder til i Det Gamle Posthus i Kolding. Vi er en frivillig forening for alle borgere, der har lyst til at indgå i meningsfulde fællesskaber på tværs af sociale forskelligheder og personlige baggrunde. Vores arbejde bygger på tankegangen om, at alle mennesker har et behov for at indgå i fællesskaber, og at det i virkeligheden er det vigtigste for at opnå trivsel og sundhed.
Når du deltager i vinfestivalen, går overskuddet fra billetsalget ubeskåret til vores arbejde med at skabe meningsfulde fælleskaber, hvor alle har mulighed for at deltage og som giver deltagerne noget at smile af – det har vi alle brug for!
Her kommer Trekantens Vinfestival fint ind i billedet, da det er en god mulighed for at skabe samvær om en fælles interesse som både kommer gæsterne og udstillerne til gode.